Det korte svar
En PESTEL-analyse er en gennemgang af de ydre forhold, der kan påvirke jeres beslutninger, så I kan gribe mulighederne og mindske truslerne (CIPD: PESTLE analysis). Den kaldes også en omverdensanalyse.
Den ser kun udad, på det I ikke selv styrer. Konkurrencen i branchen ser I på med Porters Five Forces, og jeres egne styrker og svagheder med en SWOT-analyse.
De seks faktorer
Eksemplerne er fra CIPD's gennemgang (CIPD):
- —Politiske: skattepolitik, handelsrestriktioner og told, politisk stabilitet.
- —Økonomiske: vækst eller tilbagegang, renter, valutakurser, inflation, lønninger, ledighed og leveomkostninger.
- —Sociale: kultur og normer, fokus på sundhed, befolkningens alder og størrelse, holdninger til arbejde.
- —Teknologiske: ny teknologi som AI og automatisering, og hvordan den ændrer produkter og services.
- —Miljømæssige: klima, overgang til bæredygtige ressourcer, ansvarlige indkøb og kriser som pandemier.
- —Lovgivningsmæssige: regler om ansættelse, import og eksport og skat.
PEST er de fire første. PESTLE er de samme seks som PESTEL, bare i en anden rækkefølge.
Sådan laver I den
- —1. Afgræns. Hvilket marked, hvilket område og hvor langt frem? Fx jeres by eller Danmark, de næste to år.
- —2. Saml viden. Brug flere kilder og gerne flere personer, så I ikke kun ser det, I forventer.
- —3. Skriv forholdene op. Gå de seks faktorer igennem én ad gangen.
- —4. Vurdér hvert forhold. Hvor stor er påvirkningen, og hvor sandsynligt er det? Ranger dem.
- —5. Vælg de vigtigste. Skær ned til de tre til fem forhold, der betyder mest.
- —6. Beslut, hvad I gør. En handling for hvert forhold, og hvad I vil holde øje med.
CIPD anbefaler at gentage analysen jævnligt, så I opdager tendenserne tidligt (CIPD).
Skabelon
Kopiér skabelonen, og udfyld den. Skriv kun det, der faktisk påvirker jer:
Marked og periode: [ ] POLITISKE: [ ] ØKONOMISKE: [ ] SOCIALE: [ ] TEKNOLOGISKE: [ ] MILJØMÆSSIGE: [ ] LOVGIVNINGSMÆSSIGE: [ ] De tre vigtigste (påvirkning x sandsynlighed): 1. [ ] 2. [ ] 3. [ ] Det gør vi: [ ] Det holder vi øje med: [ ]
Eksempel
Et opdigtet eksempel: et dansk mærke, der sælger plantebaserede færdigretter i supermarkeder.
- —Politiske: mulige ændringer i afgifter og tilskud til fødevarer. Holdes øje med.
- —Økonomiske: stigende leveomkostninger kan få kunderne til at vælge billigere varer. Prisen kan komme under pres.
- —Sociale: nogle kunder vil spise mindre kød, men ikke gå på kompromis med smag og mæthed.
- —Teknologiske: AI kan gøre det billigere at lave annoncer og indhold, også for konkurrenterne.
- —Miljømæssige: kunder kan spørge til klimaaftryk og emballage.
- —Lovgivningsmæssige: regler for mærkning og miljøanprisninger på emballage og i annoncer.
- —De vigtigste: prispresset, kravet om smag og reglerne for miljøanprisninger. Markedsføringen fokuserer på smag og pris pr. måltid, og klimapåstande dokumenteres, før de bruges.
Fra analyse til strategi
Analysen er først nyttig, når den ændrer noget. Forholdene bliver ofte til muligheder og trusler i jeres SWOT-analyse, og de vigtigste bør kunne ses i jeres marketingstrategi:
- —Budskaber: hvad kunderne er optaget af lige nu, fx pris eller sundhed.
- —Målgrupper: hvem der vokser, og hvem der skrumper. Se Målgruppe.
- —Kanaler: hvor kunderne flytter hen, og hvad ny teknologi gør muligt.
- —Regler: hvad I må sige i annoncerne, og hvordan I må indsamle data.
Fire faldgruber
CIPD nævner disse begrænsninger (CIPD):
- —For lidt eller for meget data. Med for lidt ser I ikke det vigtige. Med for meget når I aldrig til en beslutning.
- —Antagelser. En analyse bygget på gæt kan vise sig at være forkert. Skriv, hvad der er fakta, og hvad der er gæt.
- —Hurtige ændringer. Det er svært at forudse udviklingen, når den går hurtigt.
- —Kun én gang. En analyse, der ikke bliver gentaget, bliver hurtigt forældet.
Skal analysen omsættes til en plan, der giver kunder, så se sådan vælger I det rigtige marketingbureau, og hvad det koster: SEO og hjemmeside.
Spørgsmål og svar
Hvad er en PESTEL-analyse?
En gennemgang af de ydre forhold, der kan påvirke en virksomhed: politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige. Den kaldes også en omverdensanalyse.
Hvad står PESTEL for?
Political, Economic, Social, Technological, Environmental og Legal. På dansk: politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige forhold.
Hvad er forskellen på PEST og PESTEL?
PEST har de fire første faktorer. PESTEL tilføjer miljø og lovgivning. PESTLE er de samme seks i en anden rækkefølge.
Hvad er forskellen på PESTEL og SWOT?
PESTEL ser kun på omverdenen. SWOT ser både indad (styrker og svagheder) og udad (muligheder og trusler). PESTEL bruges ofte til at finde mulighederne og truslerne i SWOT'en.
Hvor ofte skal man lave en PESTEL-analyse?
Den skal gentages jævnligt, fordi omverdenen ændrer sig. Gør det fx én gang om året og før større beslutninger.
Vi hjælper med at finde det, der betyder noget for jer, og bygger markedsføringen rundt om det.
